Da Oliver kommer hjem fra det psykiatriske hospital Skt. Hans ser det hele godt ud og Oliver begynder at planlægge sin fremtid med en drøm om at få kone og børn. Han bestiller et samtalekøkken og begynder at bygge sin svinesti af en lejlighed om til den kæreste, han håber at finde på nettet. Men hans veninde Jessica er skeptisk for Oliver har en dobbeltdiagnose og drikker en kasse øl om dagen for at kunne klare sine psykiske problemer. Jessica har mange gange før hans indlæggelse fundet ham liggende på gulvet i en bunke tomme øldåser med masser af vrangforestillinger. Nu må Oliver ikke tage et skridt forkert - og sikkerhedsnettet er blevet sparet væk.