David Attenborough begiver sig ud på en rejse gennem syv kontinenter for at finde nogle af klodens mest imponerende og betagende naturlige vidundere. Fra de imponerende canyons i Amerikas "Vilde Vesten" til Sydamerikas mægtige floder og bjerge, fra Afrikas glohede ørkener og vulkaner til Australiens urgamle ødemark byder vor klode på en mangfoldighed af vilde landskaber og naturlige underværker. Aldrig før er så mange af naturens mest imponerende vartegn blevet skildret i ét og samme program. De højeste bjerge og de længste floder, de største vandfald og de dybeste kløfter; enorme underjordiske huler og magiske isgrotter; stejle klinter og gigantiske atoller; kogende kilder og voldsomme tidevandsbølger – og det største naturlige lysshow på Jorden.