Født: 16-8-1969 i Hammershøj Bodil Kjærhauge blev uddannet som arkitekt med afgang fra Arkitektskolen i Århus i 1996. Hun har siden haft ansættelse som tilrettelægger på Feltwave og som assistent / klipper på Fjernsynsfabrikken inden hun i 2000 blev klippeassistent på Zentropa. Fra januar 2003 har hun været freelancer. Bodil Kjærhauge har været klipper på en lang række spillefilm, kort- og novellefilm, tv-programmer og tv-udsendelser og på reklame.